Præmatur Forældreaften
Det at blive forældre til et for tidligt født barn adskiller sig på mange måder…
Indbydelse: præmatur-forældreaftener
Rum til forældres oplevelser fra tiden før, under og efter deres børns for tidlige ankomst
Det at blive forældre til et for tidligt født barn adskiller sig på mange måder fra det “almindelige forløb”. Ofte følger der mange bekymringer med, fra at miste barnet til om dets udvikling skades. Dertil kommer et ofte langt og anstrengende indlæggelsesforløb, og også efter hjemkomsten er der særlige hensyn, kontroller og meget mere der fylder – udover det livsomvæltende det er at blive forældre i det hele taget.
På 4 aftener taler vi det igennem, der fylder mest for dig/jer. I får på forhånd tilsendt et spørgeskema, så aftenerne kan blive tilrettelagt efter hvem der kommer.
Praktisk information:
- Minimum 2 deltagere, max 5 – først til mølle. Ved stor interesse oprettes flere hold.
- Sted: Hostrupgade 24, 1. sal, 8600 Silkeborg – tæt på Silkeborg station
- Tidspunkter: torsdag den 19. september, torsdag den 3. oktober, torsdag den 10. oktober og torsdag den 24. oktober. Alle aftener fra 19.30-21.15.
- Introduktionspris: 1000kr for alle aftener, inkl. forplejning – betales via mobile pay ved tilmelding: 22780586 (obs – kontaktnummer er 31748876)
- Tilmelding sker pr. mail til kontakt@psykologrebeccathomsen.dk
Jeg glæder mig til at se jer
Mvh. Rebecca Thomsen,
Psykolog