Fagligt har jeg lige siden studiet været meget optaget af begrebet “tilknytning”. For hvad er tilknytning? Hvordan udvikles en sund og tryg tilknytning mellem børn og forældre? Og hvordan påvirker en persons tilknytningsmønster evnen til at indgå i nære og romantiske relationer senere i livet?
Tilknytning: Den psykologiske proces der fører til, at der dannes et bånd mellem et barn og dets omsorgsperson. Tilknytningen skaber grundlag for balancen mellem på den ene side at kunne søge tryghed, og på den anden side udforske verden.
Temaet med tilknytning blev ikke mindre relevant, da jeg selv fik en søn ekstremt for tidligt. For hvordan mon det påvirkede ham, at han blev adskilt fra mig lige efter fødslen? Hvordan påvirkede det ham, at have alle de forskellige hænder på sig under indlæggelsen? At ligge i kuvøse?
Interessen har fulgt mig, såvel fagligt som personligt. Derfor er jeg også med i en arbejdsgruppe på Skejby, som uddanner og formidler viden om, hvordan man aflæser det præmature barns signaler. Og derfor har jeg taget efteruddannelse i metoder til at kode samspil mellem forældre og deres børn.
En af de ting, som måske er indlysende, men som man let kan glemme er: hvad der er god forældreadfærd/omsorg, afhænger af barnet.
Det vil sige, at dét, der kan være godt og rigtigt med ét barn, ikke nødvendigvis er det med et andet. Du har måske hørt, at det er vigtigt med øjenkontakt. Men dit (præmature) barn afviser ofte. Så er det vigtigt at man som forælder i sin iver efter at give barnet kontakt, husker at respektere barnets tegn på at være overstimuleret.
Nogle gange kan de oplevelser, man som forælder har haft med et for tidligt født barn gøre, at man får sværere ved at se barnets behov “rent”. Lad mig give et eksempel: et 1-årigt barn og dets forælder er kommet til en ny legeplads. Barnet giver ikke tegn til at være utrygt, og alligevel følger forælderen barnet rundt, og kommer med små udbrud som “pas på!”. Medmindre det, barnet er i gang med er farligt, er det forælderens opgave at lade barnet udforske frit, og vente til at barnet signalerer at det har behov for hjælp.
Der er mange grunde til, at netop dét kan være svært som forælder til et præmaturt barn. Måske er ens nervesystem flosset, efter en lang indlæggelsestid. Og man vil gerne beskytte sit barn, der allerede har været igennem alt for meget.
Mange forældre har under indlæggelsen fået at vide; “kig på dit barn”. Under indlæggelsen kommer sådan en besked ofte, når forældre bliver for optaget af tallene på skærmene. Men rådet er i virkeligheden det samme, når man er kommet hjem igen. Husk at kigge på dit barn, og hvad det signalerer, at det har brug for fra dig. Om det er en pause fra kontakt, omsorg eller en tilskyndelse til at udforske verden.
Husk at kigge på dit barn.
No responses yet