Forældre er ikke garanteret overnatning hos børn i livsfare

Forældrenes rolle på neonatalafdelingerne

Når et barn fødes for tidligt, bliver det i sagens natur til en patient, så snart det er kommet ud af maven, idet barnet grundet sin præmaturitet ikke har nok i forældrenes omsorg. Der vil altså i enhver præmaturfødsel være tale om en udfordring af forældreskabsdannelsen, idet forældrene ikke fra starten selv kan tage sig af basale omsorgsopgaver, og tage ansvar for dets ve og vel. Børnene er bundet til deres kuvøser eller vugger af overvågningsudstyr og ilttilførsel, og forældrene må oplæres i pleje af barnet af personalet. Samtidigt kan børnene være så syge, at det ikke er sikkert de kan overleve. De kan være ”måske børn”, hvorved forældrene bliver ”måske-forældre” (Navne, Svenden, Gammeltoft 2017). Forældreskabet bliver på denne måde ekstremt skrøbeligt og udfordret fra starten, og der kan opstå en frygt i forhold til at lade sig blive knyttet for meget til det lille barn.

Man skal ikke langt tilbage i tiden, før forældrene var sat helt ud på et sidespor i forhold til plejen af barnet, idet de præmature børn var samlet i store kuvøserum, og der højest var tale om en daglig besøgstid. Nu er det almindeligt, at en forælder er medindlagt, og derved har adgang til overnatning og forplejning på hospitalet. Det er desværre ikke alle hospitaler der kan tilbyde overnatning til begge forældre.

• På Skejby Universitetshospital bliver man i perioden med intensiv behandling IKKE indlagt med sit barn, men på et andet afsnit: ”Har dit barn behov for intensiv behandling, bliver det i starten behandlet i Børn og Unge, som har et særligt afsnit for nyfødte. Du selv bliver indlagt i Afsnit for Mor og Barn, på Familieafsnittet eller tæt på dit barn i Børn og Unge”[1] Bemærk at teksten her udelukkende henvender sig til moderen med et ”du”. ”Partneren” nævnes først i forbindelse med udskrivelse.
• På Odense Universitetshospital er der heller ikke mulighed for indlæggelse sammen med sit barn hvis fødslen er ekstremt for tidlig, og faren er ikke garanteret en plads: ”For tidligt fødte børn, der fødes mellem 32. og 37. graviditetsuge, indlægges i grønt team. Børn, der fødes tidligere, indlægges i rødt team. Disse børn overflyttes til grønt team, når de er stabile og har behov for mindre overvågning. Børnene i grønt team indlægges på observationsstuerne, hvis de har behov for støtte til vejrtrækningen eller overvågning af anden art. Er barnet helt stabilt og kun har brug for apnøealarm, indlægges det på en mor/barn plads. Mor vil blive medindlagt i grønt team på en mor/barn plads. Barnets far kan, hvis der er plads på afdelingen, tilbydes medindlæggelse. Mor er medindlagt i barnets indlæggelsesperiode.[2]”
• På Rigshospitalet: Her kan en forælder indlægges med barnet, også de ekstremt for tidligt fødte (eller, det tilstræbes i hvert fald): ”Det tilstræbes at min. en forælder kan sove i neonatalklinikken sammen med det indlagte barn. Såfremt fødslen har været ukompliceret, får moderen tilbudt en seng i klinikken straks herefter. Hvis omstændighederne kræver, at moderen efter fødslen skal være indlagt, tilbydes faderen at overnatte i klinikken sammen med barnet. Patienthotellet er et alternativ til en hospitalsindlæggelse, og er et tilbud til den selvhjulpne patient om et ophold uden for hospitalsmiljøet”[3]
• På bl.a. Aalborg Universitetshospital og Hvidovre Hospital, er der både familiestuer og almindelige stuer, der fordeles efter behov. Det vil sige at der er mulighed for at hele familien kan være sammen med den nyfødte, men det kan ikke garanteres.

Det vil altså sige at:

1) På nogle af landets største hospitaler (Skejby og Odense Universitetshospital), kan ingen af forældrene til de ekstremt for tidligt fødte børn være indlagt hos barnet! 

2) På ingen af de største hospitaler er begge forældre garanteret overnatning hos deres for tidligt fødte barn!

Jeg er ærligt talt rystet. Rystet over, at forældre til børn i livstruende situationer ikke er garanteret plads hos deres børn døgnet rundt. Da min egen dreng kom til verden, var min mand og jeg forargede over, at vi ikke begge var garanteret overnatning hos vores søn, der jo i princippet kunne dø pludseligt. Da vidste vi ikke, at Rigshospitalet faktisk er på forkant med udviklingen, ved i det hele taget at lade én forældre sove hos også de ekstremt for tidligt fødte. I en artikel fra Dagens Medicin (2006) fremgår det, at det er noget nyt at der for denne gruppe laves 2-sengsstuer og således gøres plads til en forældreseng ved siden af barnets kuvøse. Det ”gængse” er at der blot er en lænestol, forældrene kan sidde i med deres børn i dagtimerne, for så at overlade barnet helt til personalet om natten. I artiklen citeres oversygeplejerske Mette Andersen: ”Vi har som personale den faglige kompetence til at behandle børnene, men forældre har forældrekompetencen. De har en særlig sensitivitet i forhold til barnets behov, som det selv udtrykker. Derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde forældrene mere rum til at være sammen med deres barn. På længere sigt håber vi at udvide med endnu flere tosengsstuer, så vi aldrig skal skille barn og mor ad”[4] Bortset fra, at jeg mener der burde stå, at forældre og barn aldrig skulle skilles ad, er jeg rørende enig. Det virker himmelråbende gammeldags og formynderisk, at sygehusvæsenet overtager barnet så meget, at de skal bestemme hvornår forældrene har adgang til barnet. Det demonstrerer en tydelig rangorden: for de ekstemt for tidligt fødte er sundhedspersonalet de vigtigste for barnets overlevelse og trivsel, og forældrene er sekundære. Ud over, at man kan sætte spørgsmålstegn ved denne antagelse (der er trods alt ikke en fagperson ved barnet altid, hvorfor forældres observation af barnet kan være livsredende), så er det generelt en underkendelse af forældrenes betydning for barnet. Og for forældrene selv, virker det helt urimeligt. De er i krise, de er ”måske-forældre” i frygt for at miste deres barn, og så er de ikke garanteret muligheden for at være sammen med det døgnet rundt. Da deres barn er for sygt til at blive taget ud af afdelingernes varetægt, har forældrene ingen mulighed for selv at tage barnet væk til et andet sted, hvor de kan være samlet. De er i denne situation totalt magtesløse, og sat helt på et sidespor i forhold til ansvaret for deres barn.

[1] https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/kvindesygdomme-og-fodsler/graviditet-og-fodsler/fodsel/fodslen-gar-ikke-som-forventet/dit-barn-bliver-fodt-for-tidligt/

[2] http://www.ouh.dk/wm483155

[3] https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/neonatalklinikken/praktisk-information/Sider/dagligdagen-i-klinikken.aspx

[4] https://dagensmedicin.dk/foraldre-kan-overnatte-sammen-med-for-tidligt-fodte/