“Med denne bog, At blive far til et for tidligt født barn, føler jeg mig værdsat, respekteret, hørt og set som far. For hvor er det skrækkeligt at der overhovedet er behov for, at det er nødvendigt, at fortælle far er en ligeså vigtig del af familien som mor – forhåbentlig kommer denne bog med i en ny udvikling hvor fædre oplyses bedre om regler og paragraffer, at man som far kan gå et sted hen og få hjælp, så også vi kan være der for vores børn i så kritisk en tid. En bog der, synes jeg, passende kan indgå som en del af pensum for kommende Neonatal-sygeplejersker.”

Boganmeldelse

🌱 Dette citat stammer fra en boganmeldelse, jeg netop har modtaget fra en far til et præmaturt barn, født 12 uger før tid. Udover forholdene, ligger faren, Daniel Byder vægt på værdien af, at have historierne at spejle sig i.

🌱 Det er netop det, jeg håbede med denne bog; at den kan gøre opmærksom på forholdene for fædre til præmature børn, og at den kan være et spejl for den enkelte far, til at forstå deres egne oplevelser med nye vinkler.

Derfor gør denne anmeldelse mig varm om hjertet. Tak til dig, Daniel, og tak for alle der bidrog til bogen!

Læs den fulde anmeldelse her (billedet er et modelbillede):

Far til Annabell, nu 8 år gammel. Født 12 uger før termin. 737g.

Jeg følte en mangel på forståelse for hvor svært jeg egentlig havde det, i de tre måneder vi var indlagt på Neonatalafdelingen – af ellers absolut kompetente og søde sygeplejersker.

Begrebet ‘Detachment’* ramte plet for mit vedkommende. Med denne bog føler jeg mig værdsat, respekteret, hørt og set som far.

For hvor er det skrækkeligt at der overhovedet er behov for, at det er nødvendigt, at fortælle far er en ligeså vigtig del af familien som mor – forhåbentlig kommer denne bog med i en ny udvikling hvor fædre oplyses bedre om regler og paragraffer, at man som far kan gå et sted hen og få hjælp, så også vi kan være der for vores børn i så kritisk en tid. En bog der, synes jeg, passende kan indgå som en del af pensum for kommende Neonatal-sygeplejersker.

Selvom Rebecca (forfatteren) foreslår at springe i historierne og læse hvad man finder mest relevant for den enkelte, vil jeg foreslå at man tager sig tid til at læse alle historierne. De får nemt en relevans, giver en ny forståelse og nogle perspektiver til sin egen historie – de billeder jeg får i hovedet, flashbacks og brudstykker har jeg ikke tænkt og haft i nogle år, både de hårde perioder og de glade momenter.

Tak til Rebecca, og hendes familie, for at tage så vigtigt og stort et emne op. En bog der i sidste ende kommer vores børn til gode.

Bedste ønsker til kommende forældre og de for tidligt fødte børn.

Daniel Byder

///

* begreb nævnt i bogen, at “detachment”, det følelsesmæssigt at ligge afstand til barnet, kan være en helt naturlig del af tilknytningsprocessen med det præmature barn.

No responses yet

Skriv et svar